Det Danske Institut for Stress

Baggrund og definitioner på stress

Begrebet stress forstås og bruges på flere forskellige måder:
Ordet stress kommer af det latinske ord stringere, at stramme eller snøre til. Der er noget i vores omgivelser der strammer til, belaster os, og stress er kroppens svar på denne belastning, uanset om den er psykisk eller fysisk af natur.

Men derudover er det flere måder at forstå stress på. Indenfor stress litteraturen og forskningen eksisterer der forskellige stress paradigmer, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre.

  • Belastnings-orienterede teorier: Her defineres stress som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet. Altså stress som stimuli. Disse belastnings-orienterede teorier står stærkt i Danmark, hvor man typisk prøver at tilpasse omgivelserne til den enkelte.
  • Stress som reaktion: Her forstås stress som en individtilstand, altså en reaktion. Fx. definerer den danske læge og stressforsker Bo Netterstrøm stress som en individtilstand karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst. Indenfor denne forståelse hører også stress-begrebets ophavsmand, den berømte canadiske læge Hans Selye, der gjorde stress begrebet populært i 1950érne. Selye forstod stress som den totale respons overfor en hvilken som helst belastning/stressor, indre som ydre, man oplever. På engelsk "The nonspecific response of the organism to any pressure or demand". Selyes indsigt lå i vægtningen af stress responsens non-specificitet. Dvs. uanset belastning/stressoren er kroppens fysiologiske respons den samme, dvs. den er generel.
  • Stress som et samspil: Her defineres stress som hele det interaktionelle forhold mellem den enkelte og omgivelserne. Her hører bla. Dr. Richard Lazarus hjemme, idet han forstod stress som en transaktion (samspil) mellem en person og hans omgivelser. På engelsk definerede Lazarus stress som: " a particular relationship between the person and the environment that is appraised (interpreted) by the person as taxing or exceeding his or her resources and endangering his or her well-being" . Hos Lazarus er det vurderingen (appraisal) der er det afgørende. Så alt efter hvordan vi vurderer en situation vil vi håndtere den enten rationelt eller irrationelt/følelsesbaseret. Hvis situationen vurderes som værende mulig at ændre på, vælges oftest den rationelle strategi. Hvis situationen vurderes som værende umulig at ændre, vælges oftest den emotions-fokuserede strategi, hvor man prøver at ændre sine egne følelser over for situationen.

Den danske professor og psykolog Bobby Zachariae ligger tæt op ad sidstnævnte tilgang, idet han operere med et helhedsorienteret bio-psyko-socialt stressbegreb. Han definere stress som "en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred"
Man kan ikke sige, at den ene forståelse af stress er mere korrekt end den anden. Men man skal gøre sig klart, på hvilken måde man forstår og oplever stress.

Hos Det danske Institut for Stress er det et mål at forstå stress så nuanceret og helhedsorienteret som mulig. Overordnet set tilslutter vi os det bio-psyko-sociale stressbegreb, og anerkender, at stress er en proces/ et samspil, hvor det er den enkeltes vurdering af situationen samt vurdering ef egne resourcer, herunder oplevelsen af kontrol og valgmuligheder, der er afgørende for den samlede stressrespons.

Lidt teknisk set kan man derfor heller ikke kalde stress for den nye folkesygdom, selvom det ofte er udråbt hertil, for stress er som sådan ikke en sygdom, hverken fysisk eller psykisk, men derimod en proces, der kan føre til/udløse, eller forstærke i forvejen fysisk eller psykisk sygdom.

 Opsummerende i forhold til at forstå stressprocessen ses Cohen et al. fra 1995
Cohen et al.1995 om at forstå stress processen 

Ad a) omgivelsernes betydning

  • De store (tidsbegrænsede) livsforandringer  kan betragtes som stressore, det er fx. skilsmisse, afskedelse, en nær vens død, stiftelse af mindre gæld (huskøb el.lign), ægteskab, graviditet, flytning til nyt sted, væsentlige ændringer i spisevaner osv. 
  • Men også de mindre livsbegivenheder, de mere almindelige begivenheder i dagligdagen, kan opleves som stressende. Det kan fx. være at en ven har svigtet din tillid, at man ikke kan få pengene til at slå til, at man bliver taget for givet, bliver afvist, er utilfreds osv. 
  • De generelle, mere vedvarende livsbetingelser kan også bidrage til stress. Under denne kategori hørere det psykiske arbejdsmiljø, som igen kan underopdeles i generelle arbejdsbetingelser så som skiftehold, manglende kontrol over arbejdet, og organisatoriske stressfaktorere så som uklar ansvarsfordeling, problematiske relationer til kolleger eller leder. Under generelle livsbetingelser høre også familielivet. Her kan potentielle stressfaktorere være mangel på tid, følelser af ikke at slå til som forælder osv.

Ad b) vurdering af krav og resourcer:
Folk oplever den samme situation forskelligt. Derfor kan man ikke sige på forhånd, om en begivenhed er stressende. En person vil kun opleve stress i det omfang, han/hun vurdere en situation som truende samtidig med, at han/hun ikke har resourcer til at handle effektivt. Ifølge Lazarus er det mindst 3 trin i reaktionen overfor en potentielt truende/stressende begivenhed: er begivenheden truende- ja/nej? Har jeg tilstrækkelige resourcer- ja/nej? Kan jeg handle hensigtsmæssigt- ja/nej?

Ad c) Oplevet stress vs. ingen stress:
Hvis der svares ja, nej, nej i b) vil personen opleve stress, ellers ikke. 

Ad d) Psykiske konsekvenser af stress:
De følelsesmæssige reaktioner/symptomer på stress kan være angst, tristhed, vrede, hjælpeløshed, håbløshed og usikkerhed. Disse symptomer kan, hvis de er længerevarende, udvikle sig til egentlig depression og udbrændthed.

Ad e) Fysiologiske/helbredsmæssige konsekvenser af stress.
Ved langvarig stress påvirkes kroppens hormonsystem, hjertekarsystem og immunsystem. Påvirkning af disse systemer kan forøge risikoen for udvikling af fysisk sygdom og/eller forværring af allerede tilstedeværende/kronisk fysisk sygdom.

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011