Viden om Stress

Den nyeste stressmodel fra 2001 af Demerouti e. et al.

Stress og psykisk mistrivsel udgør et stigende folkesundhedsproblem, og kan beskrives som en kortere- eller længerevarende tilstand præget af anspændthed og ulyst. Det er vigtigt at skelne mellem akut/kortvarig stress og langvarig stress. 

Akut stress: Her taler man om stress som en reaktion på ydre eller indre forhold, der opfattes som en trussel (mod ens fysiske velbefindende, eller mod ens psykiske selvbillede). Akut stress er ikke farligt; det er derimod en hensigtsmæssig reaktion på en stressor. 

Langvarig stress: Her taler man om stress som en tilstand. Der findes ikke tal på, hvad “langvarig” indebærer; om man skal være stresset igennem fx 3 måneder eller 6 måneder. Der kan være stor individuel forskel på, hvor “hårdfør” den enkelte er. En anden faktor er også, om man har været gået ned med stress før. Har man det, er der meget der tyder på, at nervesystemet bliver gradvist mere sensitivt, og hurtigere reagerer på stressorer.

Nedenfor kan du se Stresstrappen, som er udviklet af Friis Andersen og Kingston (2016 – bogen “Stop Stress- håndbog for ledere”). Som du kan se, er der et tidsmæssigt aspekt i udviklingen af alvorlig stress, dog uden at der er sat specifikke tidsangivelser på. 

Langvarig stress skal tages alvorligt. For selvom langvarig stress ikke en sygdom i sig selv, kan langvarig stress forværre i forvejen kronisk sygdom og/eller kan være medvirkende årsag til begyndende sygdom.

Længere ned på siden kan du se, om du kan genkende nogle af de almindeligste symptomer på stress samt tage en stresstest.

Hvorfor bliver vi stressede?

Der findes flere forskellige psykologiske modeller/teorier omkring, hvordan man skal forstå stress. Som det står øverst på siden her, er den individuelle oplevelse af stress ofte præget at en kombination af ulyst og anspændthed. 

En af de mest anvendte modeller er ovenstående krav-ressource model (vægtskålene). Den er udviklet af Bakker og Demerouti, og beskriver basalt set, at der er ubalance i energiregnskabet. Der stilles større krav til dig, end du har ressourcer til at overkomme. Kravene kommer som oftest fra din arbejdsplads, eller jobcenter, men kan også komme fra privatlivet. Dine ressourcer er fx. dit energiniveau, dine kompetencer, dit netværk osv. 

En anden nyere model hedder SOS-modellen, som står for Stress as Offence to Self. Den er udviklet af Norman Semmer, der er arbejspsykolog. Modellen er derfor mere specifik ift arbejdsrelateret stress. 

Stress as Offence to Self - SOS modellen af Semmer. (2015)

I SOS modellen opstår stress, når der sker en krænkelse (offence) af ens selvbillede. Det er en model, hvor der er fokus på det sociale arbejdsmiljø. Som du kan se af modellen, kan “illigitime” opgaver være tidskrævende tidsregistrering og kontrol, overflødige møder, samt at skulle varetage uvedkommende opgaver. “Illigitime stressorer” er, når andre glemmer eller kommer for sent til aftaler og møder, dvs manglende omtanke og hensyn; det at teknologien ikke fungerer ordentligt etc. “Illigitim adfærd” er, når kolleger laver bevidste negative handlinger så som at bagtale eller gøre grin med. Toppen af isbjerget udgøres af egentlig vold, mobning, trusler og sex chikane (som skal anmeldes til arbejdstilsynet, se her for nærmere info)

Stress i tal

Tal og fakta kan være svære, når man taler om stress. Hos Det danske Institut for Stress tager vi udgangspunkt i de store folkesundhedsundersøgelser- Den Nationale Sundhedsprofil, som i 2017 viste, at 25% af danskerne lider af stress. For unge kvinder i alderen 16-24 år er den oppe på hele 40 %!.

Danskernes sundhed

Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen. Stress omtales på side 25-26.

Stress-symptomer

Stress resulterer i symptomer af forskellig art. De mest almindelige kan du se i skemaet nedenunder. Nogle stress-symptomer optræder hurtigt, andre efter længere tids belastning. Fx. oplever mange hurtigt søvnproblemer som et tegn på, at de er stressede, samt et øget forbrug af kaffe og andre stimulanser, der hhv. øger energiniveauet om morgenen og dæmper uroen om aftenen.  De symptomer på stress, der først ses efter længere tids belastning er koncentrationsvanskeligheder og problmer med at huske. 
Tag PSS testen nedenfor for at se, om du bør søge professionelt hjælp. 

Mål din stress

Den mest brugte stress test i Danmark og internationalt er PSS “Cohens Perceived Stress Scale”. PSS består af 10 spørgsmå, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen inden for de sidste 4 uger har oplevet sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt eller belastende og om han/hun føler sig nervøs eller stresset. 
Scorer man 18 point eller derover, har man den alvorligste eller højeste grad af stress og bør søge hjælp.  

Danske arbejdsmedicinske klinikker har valideret det nye spørgeskema KEDS, der måler graden af udmatningssymptomer ved alvorlig stress. KEDS står for Karolinska Exhaustion Disorder Scale, udviklet af svenske forskere og nu også i en dansk version udarbejdet af NFA. 

KEDS-Stressindikator-dansk version

 

Gå til din praktiserende læge for at få en faglig vurdering af, om der kan være tale om anden sygdom end stress. Er lægen enig med dig om, at der er tale om stress, kan du søge psykologhjælp herfor. I den forbindelse er der evidens for at programmet “Mindfulness baseret Stressreduktion” har en effektiv virkning. 

Overvejer du at sygemelde dig med stress, så læs FAQ om stress omkring dine rettigheder og pligter og hvordan en stresssygemelding påvirker din økonomi etc. 

 

Arbejdsrelateret stress

Psykisk mistrivsel er noget, alle kan opleve i perioder af deres arbejdsliv. Det er desværre ret almindeligt, at arbejdstager og ledere oplever mistrivsel og stress, enten på grund af sit arbejde og/eller af årsager i privatlivet. Tal fra NFA, det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø rapporterer i deres Sind&Job forskningsprojekt, at mellem hver 6. til 10. erhvervsaktive dansker oplever psykisk mistrivsel.

Uanset hvad der skyldes psykisk mistrivsel og stress, kan arbejdspladsen have en aktie i at hjælpe medarbejderen. Både fordi det er det rigtige at gøre, men også for at fastholde medarbejderen og dennes ekspertise. Forskere ved NFA har udarbejdes 16 anbefalinger til arbejdspladser og ledere ift. at forebygge og håndtere psykisk mistrivsel. De 16 anbefalinger er inddelt i 4 temaer:

Tema A handler om at skabe en rummelig og åben kultur omkring psykisk mistrivsel
Tema B handler om at arbejdspladsen støtter lederen
– Tema C handler om at klæde lederen på til at opfange tegn på psykisk mistrivsel hos medarbejderen
-Tema D handler om hvad lederen kan gøre, når stress og psykisk mistrivsel er opdaget. 

 

 

Er du snart klar til at skulle tilbage til arbejde efter en længerevarende stress-sygemelding, se læs denne blog om gode råd og anbefalinger.