Det Danske Institut for Stress

Depression

Er du en af de mange, der lider af depression, eller er du pårørende til én, der gør?
Hvis du leder efter en effektiv, evidensbaseret behandling af depression, der er uden bivirkninger, er du kommet til det rette sted. Mindfulness baserede interventioner (MBSR og MBCT) både kan lindre depression og beskytte mod nye tilbagefald.

Det ved vi om depression:

En depression opleves ved nogle få kernesymptomer, som er hhv. sænket stemningsleje samt nedsat energi og aktivitetsniveau. Nedsat stemningsleje opleves af den enkelte som nedtrykthed. Man er i dårligt humør, føler sig trist, langt nede, tungsindig eller fortvivlet og kommer måske let til at græde. Det kan også være, at det nedsatte stemningsleje snarere opleves som tab af evnen til at glæde sig over det, man plejer at være glad for, at alt bliver gråt i gråt og ligegyldigt. 

Forekomst i befolkningen:

  • Depression er en meget almindelig sygdom
  • På enhver gived dag er mellem ca 5 % og 8 % af den voksne befolkning socialt handicappet pga depression af en sådan sværhedsgrad, at de må betegnes som psykisk syge
  • Det svarer til mellem 200.000 og 300.000 danskere, eller hver 6.dansker
  • Depression er dobbelt så hyppig blandt kvinder som blandt mænd.
  • Vi kan med god ret tale om depression som en folkesygdom

University of OxfordThe New Psychology of Depression-Vi lever i en verden med materiel rigdom; vi lever længere og sundere liv. På trods heraf fylder depression, angst og stress mere og mere.Lyt her til en podcast serie udgivet af University of Oxford ved professor Mark Williams, der fortæller om, hvordan de underliggende mekanismer hænger sammen hos depression, angst og stress.

 

Økonomiske omkostninger:

  • Hos WHO forventer man, at depression i år 2020 vil have udviklet sig til at være verdens økonomisk set mest belastende sygdom.
  •  Depression udgør en stor økonomisk byrde for samfundet i form af sygemeldinger, nedsat arbejdsevne og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, samt i udgifter til behandling.
  • Depression er estimeret til at koste pr patient mellem US$ 4.200-5.100 årligt ( DDK 24000- 30000 ) i Tyskland, der repræsenterer et typisk vestligt land.
  • Estimerede direkte samsundsudgifter forbundet med depression i Europa løb op i 118 billioner Euro (DDK 885 billioner) i 2004, hvilket svarer til 1% af europas samlede økonomi. Det gør depression til den absolut dyreste hjernesygdom 

Sociale omkostninger:

  •  Depression er en meget ubehagelig sygdom. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen.

Behandling:

  • Depression kan til en vis grad behandles akut, men der er en tilbagefaldsrate på mellem 50 til 80 % efter behandling og et kronisk forløb er mere sandsynlig når først ét tilbagefald har fundet sted.  
  • Idag er den foretrukne behandling/sædvanlig behandling af depression antidepressiv medicin. Men selv efter succesfuld behandling, vil en signifikant procentdel af patienter have en betydelig mængde symptomer, og komplet og vedvarende bedring sker sjældent.
  • Bivirkninger af antidepressiv medicin kan for nogle patienter være problematiske, også selvom den medicinske behandling er effektiv. Bivirkininger er en af grundene til at søge efter andre måder at forebygge tilbagefald af depression på.
  • Tilføjer man kognitiv terapi til sædvanlig medicinsk behandling af depression reduceres tilbagefaldsraten fra 72% til 46%. Kognitiv terapi er derfor et godt behandlingsalternativ til medicinsk behandling, og den er på kort sigt lige så effektiv som antidepressiver.
  • Den største udfordring er imidlertid ikke akut behandling af depressive patienter, men at forlænge de terapeutiske fordele efter den akutte behandlingen er stoppet.
  • Fortsat medicinering øger risikoen for tilbagefald.
  • Tilpasningen af kognitiv terapi ved tilføjelse af den nye mindfulness komponent, hvor patienten lærer at være opmærksom på mentalt indhold, dis-identificere fra ruminative tanker, samt have større accept, har skabt Mindfulness baseret Kognitiv Terapi, der er lovende i forhold til at bryde den onde cirkel af tilbagevende depression.

Hvordan beskytter mindfulness mod tilbagefald ?
Sapiro et al. (1) har fremsat en teori, hvori de redegør for, at den overordnede virkemekanisme i mindfulness træning er en øget evne til mentalt at kunne skifte perspektiv. En evne de på engelsk kalder ”reperceiving”. Man lærer at observere følelser, tanker og kropslige reaktioner som objekter i et større opmærksomhedsfelt, der er karakteriseret af en venlig, accepterende holdning. At kunne observere sine tanker og følelser neutralt og ikke-dømmende leder til en gradvis dis-identifikation, således at man får en fornemmelse af, fx ”denne depression er ikke mig”. Den dysfunktionelle tænkning hos depressive handler om, at der er alt for stor fokus på én selv. Indenfor mindfulness taler man om, at ”tankerne vandrer”, hvor man kan observere, hvordan stimulus uafhængige tanker opstår automatisk. En speciel type af disse tanker, der er relevant ift depression, angst og smerte, er analytisk, selv-fokuserende rumination. Analytisk selv-referende tænkning er en problemløsningsstrategi, som man bruger overfor emotionelle problemer. Det fører til rumination/grublerier, som blot forværre de emotionelle problemer. Hvis jeg er trist lige nu, og anvender en kritisk, kategoriserende, analyserende problemløsningsstrategi og spørger mig selv: hvorfor er jeg så trist, så vil hjernen komme med idéer til svar f.eks.: min mand er en idiot, jeg har for meget arbejde, jeg er grim…. Fokus holdes på min triste historie, hvilket let fører til grublerier eller bekymringer, og fjerner fornemmelsen fra det nuværende øjeblik. I mindfulness træner man at opleve sig selv mere direkte, uden den negative, bekymrende, ruminerende fortælling. Man mærker hvad der sker i kroppen, observerer hvordan fornemmelser, tanker og følelser kommer og går. Selv de negative, selv-fordømmende tanker er midlertidige, og når man giver slip på dem, har de ikke så stor magt over én. Man bryder dermed den onde cirkel, hvor negative tanker fører til følelsesmæssig ubehag og uhensigtsmæssig adfærd. Interventioner der nedtoner den analytiske selv-referende rumination, og erstatter den med en mere direkte oplevelse af selvet, kan derfor være effektive til at reducere symptomer på depression, angst og smerte.

Har man tidligere haft en depression vil man naturligt værre bekymret for at få en ny. Det kan fører til øget kognitiv reaktivitet, hvor man ofte scanner humøret efter tegn på en eventuel ny depression. Ved et almindeligt nedsat stemningsleje er der risiko for gentagelse af den samme negative ruminerende tænkning, der var kendetegnet i en tidligere depressiv fase, hvilket kan eskalerer til tilbagefald. MBCT/MBSR er derfor rettet mod at genkende og bremse ruminerende tænkning, og dermed beskytte mod tilbagefald.

Shapiro et al. fremhæver yderligere 4 underordnede virkemekanismer, der bidrager til mindfulness interventioners positive effekt: 1) selv-regulering 2) emotionel, kognitiv og adfærdsmæssig fleksibilitet, 3) værdiafklaring og 4) eksponering. Ved hjælp af evnen til at observere ens tanker og følelser neutralt, dvs ens mindfulness evne, bliver man bedre til at indskyde en pause, hvor man har frihed til at vælge en mere hensigtsmæssig respons. Dertil kommer en øget evne til at kunne tolerere ubehagelige følelser og kropsfornemmelser, vide at de kommer og går, hvilket resulterer i øget eksponering og nedsat emotionel reaktivitet.

Psykolog Benita Holt Rasmussen er førende mindfulness/MBSR lærer i Danmark, hun er som en af de få uddannet hos Center for Mindfulness, UMASS, hos Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Tilmeld dig Benitas næste MBSR forløb her

Reference:

(1): Shapiro and Carlson (2009): "The Art and Science of Mindfulness- Integrating Mindfulness Into Psychology and the Helping Professions". 

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011