Det Danske Institut for Stress

Stress i barndommen giver dårligt helbred senere i livet



Forskere begynder nu at forstå forholdet mellem traumatiske, stressende oplevelser i barndommen og senere kronisk sygdom, psykisk sygdom og stress. ”The Adverse Childhood Experience Study” er den største af sin slags, og omfatter et samarbejde mellem hospitalskæden ”Kaiser Permanente” og det statslige Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (Center for Disease Control and Prevention), begge i USA.

Undersøgelsen har været igang siden starten af 1990érne, hvor forskerne har analyseret en enorm mængde data fra tusindvis af patienter, der har udfyldt omfattende spørgeskemaer, der specifikt spørger ind til traumatiske oplevelser i barndommen og senere helbredstilstand.

Man inddeler traumatiske/stressende oplevelser i barndommen i 9 kategorier:

  1. Gentagende fysisk mishandling
  2. Gentagende emotionel/psykisk mishandling
  3. Seksuel misbrug
  4. En alkoholiker og/eller stofmisbruger i familien
  5. Et familiemedlem, der har været i fængsel
  6. Et familiemedlem, der er kronisk deprimeret, mental syg eller selvmordstruet
  7. Moren eller papmoren blev fysisk mishandlet
  8. Kun én eller ingen forælder
  9. Fysisk eller emotionel vanrøgt

 ACE scoren:

ACE scoren er en måde at beregne den totale mængde stress, et barn har været udsat for igennem sin barndom. ACE soren er meget simpel at udregne; har man været ude for kun én kategori giver det 1 point. 2 kategorier giver 2 point og så fremdeles. Klik her for at udregne din egen ACE score. Har man ikke haft vedvarende stressende, negative oplevelser i sin barndom (0 til 18 år) scorer man 0, hvilket også fungerer som et reference punkt, det man sammenligner med.

Det der er så tankevækkende er, at traumatiske oplevelser i barndommen er noget, de fleste af os har oplevet i et eller andet omfang. Således scorer 2/3 af alle forsøgspersoner mindst 1, og mere en 1 ud af 5 har en ACE score på 3 eller højere. Korttids- og langtids effekterne af disse vedvarende negative oplevelser i barndommen omfatter en lang række problemer både på det sundhedsmæssige område og på det sociale område:

Her er nogle interessante (tankevækkende, sørgelige) resultater fra den omfattende undersøgelse, der viser, at
jo højere en ACE score, jo større risiko for følgende helbredsproblemer:

  • Alkoholisme og alkohol misbrug
  • Kronisk lungesygdom (KOL)
  • Depression
  • Kræft
  • Autoimmune sygdomme
  • Hjertesygdom
  • Lever sygdom
  • Risiko for vold mod ægtefælle
  • Mange seksuelle partnere
  • Seksuelt overførte sygdomme
  • Rygning
  • Selvmordsforsøg
  • Ufrivillig graviditet
  • Begynder at ryge tidligt i livet
  • Tidlig seksuel debut
  • Teenage graviditet
  • Tidlig død
  • Forringet livskvalitet
  • Forkortet levetid
  • Udpræget stofmisbrug

 Den ledende forsker, Vincent J. Felitti, MD fra Kaiser Permanente fortæller i et interview at ovenstående korrelationer, dvs at man kan se, at der er sammenhæng mellem høje ACE scores og forskellige helbredsmæssige problemer senerehen, ikke siger noget om årsagssammenhænge. Samtidig påpejer ham, at man forholdsvis nemt kan finde årsagerne til helbredsproblemerne, ved blot at spørge patienterne. Folk ved som oftest godt, hvad der er galt, men fordi misbrug og anden omsorgssvigt i barndommen ikke er noget, der er nemt at snakke om, spørger man (som læge) oftest ikke ind til det.

 Uhensigtsmæssige copingmekanismer:

Den simple forklaring på linket mellem høje ACE scores og senere negative konsekvenser så som fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer, er ifølge Dr. Felitti, de dysfunktionelle, uhensigtsmæssige copingmekanismer, folk nu bruger ift at tackle modgang og stress senere i livet. Og her er overspisning, rygning, alkohol og stoffer de mest almindelige. Den psykologiske forklaring er, at barnet jo grundet sin alder, ikke formår at håndtere de voldsomme oplevelser det vedvarende er udsat for, på en sund og hensigtsmæssig måde. Der er ingen voksen tæt på, der kan hjælpe barnet med at forstå, hvad der sker, eller beskytte barnet og få snakket om alle de svære følelser. Så barnet finder en måde at overleve på; en måde at dulme smerten. Men den måde er blot ikke hensigtsmæssig eller sund i det lange løb; barnet må som voksen betale en høj pris i form af kronisk sygdom og nedsat livskvalitet.

Rent fysiologisk sker der det ved kronisk stress, at store mændger kortisol (stress hormon) cirkulerer rundt i kroppen, og undertrykker immunsystemet. Når immunforsvaret er undertrykt over længere perioder, kan det bl.a. skade kroppens evne til at genkende og reagere mod ukrontrolleret celledeling, som man ser ved kræft.

Så hvad kan man bruge de fundne resultater til?

Forskerne fandt til deres overraskelse, at blot ved at give patienter, folk som du og jeg, et omfattende spørgsskema, der spørger ind til traumatiske barndomsoplevelser, og efterfølgende snakker med en læge om det, så faldt besøg hos lægen med 35 %, og 11 % reduktion i besøg på skadestuen, i det efterfølgende år. Et resultat der var gennemgående i en stor population på over 100.000 patienter. Det er jo tankevækkende, at man ved blot at spørge, lytte og acceptere/være vidne til folks beretning om en svær barndom, kan hjælpe med til, at de får det bedre. Så i første omgang foreslår Dr.Felitti, at vores sundhedssystem skal omorganiseres således, at den praktiserende læge får længere tid til hver enkelt patient, samt at lægerne uddannes til at stille spørgsmål ind til områder, der normalt er tabubelagt. På længere sigt skal der selvfølgelig oplysning til, og en investering i resourcesvage børnefamilier, så man minimerer antallet af traumatiske oplevelser et barn kommer ud for. Men hvordan når man ud til de resourcesvage forældre og uddanner dem i, hvordan man tager ordentlig vare på et lille barn ? Hvordan man løser konflikter på en ordentlig måde? En måde kan være gennem TV, nærmere bestemt gennem soap operas, hvor hovedpersonerne netop gennemgår den ønskede udvikling, og på den måde er rollemodeller for målgruppen, de resourcesvage forældre. En metode der har vist sig meget effektiv i Afrika, når den store befolkning skal uddannes i at bruge kondom som afhjælpning smitte af HIV.

 I mit eget regi, hos Det danske Institut for Stress, kan ovenstående jo bruges til forståelse af den direkte sammenhæng mellem kronisk sygdom, som mange mennesker henvender sig med, og uhensigtsmæssige copingsmekanismer. Det er en validering af, at bevidst nærvær er et effektivt modsvar mod stress, modgang og sygdom, fordi bevidst nærvær giver mulighed for at forholde sig imødekommende, accepterende og modigt overfor ubehagelige følelser og oplevelser, så de kan blive bearbejdet og erkendt på en sund og hensigtsmæssig måde. Bevidst nærvær er således en bedre, mere hensigtsmæssig og moden copingmekanisme overfor stress, sygdom og modgang, og det er derfor, folk oplever så markant en symptomforbedring, 40 % i gennemsnit, under forløbet, som de gør.

 Venlig hilsen Benita Holt Rasmussen+

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011