Det Danske Institut for Stress

Pas på dit hjerte: Udbrændthed er farligere end rygning



Udbrændthed giver endnu højere risiko for hjertesygdom end rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, fedme og manglende motion. Sådan skriver journalist ved berlingske.dk Marianne Fajstrup, der har snakket med hjertelæge Peter Schnohr. Den nye viden omkring de psykosociale faktorers betydning for blodpropper, stammer fra den såkaldte Østerbro-undersøgelse, hvor forskerne siden 1976 har fulgt 8.882 danske mænd og kvinder.»Indimellem kan man som hjertelæge undre sig over, at et ellers sundt og rask menneske får en blodprop i hjertet. Det er også svært at forstå for patienten, når man er en ikke-ryger, der motioner, holder den slanke linje og passer på både kolesterol og blodtryk. Men vi har nu vist, at de psykosociale faktorer er forklaringen. De spiller en langt større rolle end hidtil antaget,« forklarer hjertelæge Peter Schnohr, og udtaler endvidere »Vi var meget overraskede over at se, at udbrændthed er den alvorligste risikofaktor, især for mænd. Som læge vil man typisk kun se på de traditionelle risikofaktorer for hjertesygdom, og det er også svært at måle, hvor mange gram stress en patient lider af,« 

Ikke stress, ikke depression, men "Vital exhaustion"

For nogle år siden blev udbrændthed debatteret som psykiatrisk diagnose under navnet »burnout«. Men i denne sammenhæng er det ikke en diagnose, hvilket heller ikke samlebegrebet »stress« er, og det er ikke klinisk depression, selv om der kan ses overlappende elementer.

I Østerbro-undersøgelsen er udbrændthed målt med 17 spørgsmål, som enhver kan svare ja eller nej til.Du kan teste dig selv på linket her. Eksempler på spørgsmålene er: Har du haft en følelse af håbløshed for nylig?, Irriterer små ting dig mere nu end før? Har du nogle gange bare lyst til at græde? Vågner du nogensinde op med en følelse af udmattelse?

Spørgsmålene er udviklet af læger i Holland til at måle det, der nu internationalt kaldes »vital exhaustion«. Direkte oversat til dansk er det snarere »livstræthed«, men heller ikke det er helt dækkende. »Udbrændthed opstår ikke pludseligt. Det er ofte en kronisk tilstand, hvor man har den her fornemmelse af enorm træthed, opgivenhed og så videre. Og uanset hvad vi kalder det, er det ikke noget, man bliver et lykkeligt menneske af,« siger professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen, institutleder ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Psykosociale faktorer er ikke mere pjat og føleri

Det er kun de seneste 15-20 år, at man for alvor har anerkendt en »soft science« som psykologien på et område, hvor indsatsen normalt måles i død og indlæggelse. »Da vi startede Østerbro-undersøgelsen, havde vi ikke de psykosociale faktorer med. Det var noget pjat og føleri. Men selv hjertelæger kan jo blive klogere,« siger Peter Schnohr. De 8.882 deltagere i undersøgelsen er fulgt i gennemsnit 21,5 år. I den periode fik 1.731 af dem en blodprop i hjertet. 28 procent af blodpropperne hos kvinderne var forårsaget af udbrændthed, hos mændende var det 21 procent. Det er mange i betragtning af, at der heldigvis er ret få af os, der lider af alvorlig udbrændthed. Langt flere hjerter er udsat for den lidt mindre risiko ved rygning, forhøjet blodtryk eller overvægt, så alt i alt vejer udbrændthed ikke tungest i den samlede statistik over hjertesygdom. Men for den enkelte skal det tages dybt alvorligt, siger hjertelægerne, »Man skal ikke bare bide tænderne sammen og knokle videre. Udover at udbrændthed påvirker ens psyke negativt, kan det have alvorlige fysiske konsekvenser. Det gælder både lægerne og patienterne, at det er noget, man skal tage fat i. Ligesom man kan prøve at stoppe med at ryge, kan man søge hjælp til udbrændthed,« siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.

Motion er dobbelt godt for hjertet

Man kan endnu ikke tage en daglig pille mod udbrændthed, som man kan mod det forhøjede kolesterol og blodtrykket. Der er ikke påvist gode resultater af at tage antidepressiv medicin mod udbrændthed, og Østerbro-undersøgelsen siger heller intet om, hvorvidt det nedsætter risikoen for hjertesygdom at gribe ind og behandle udbrændtheden. Men der er målbart gode resultater med at inddrage de psykologiske faktorer i rehabiliteringen af hjertepatienter, efter at de har fået deres blodprop. »Vi ved, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe på depressionslignende tilstande, og vi ved også, at motion er afgørende. Den har dobbelt effekt. Dels er det sundt for hjertet at motionere, og dels får vi frigivet endorfiner, som gør os godt tilpas. Men det er jo svært at tage sig sammen til at motionere, når man har en fornemmelse af komplet udmattelse,« siger Susanne S. Pedersen

Vil du følge forskningschefen i Hjerteforeningens råd om at søge hjælp til udbrændthed? 


Kontakt da psykolog Benita Holt Rasmussen fra Det danske Institut for Stress, der har flere års erfaring i at behandle stress og udbrændthed.  


 


Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011