Det Danske Institut for Stress

Forskning i mindfulness blandt danske kvinder opereret for brystkræft.



Jeg har lige haft den fornøjelse at overvære Hanne Würtzen forsvare sin Ph.D om brugen af MBSR som intervention overfor danske kvinder opereret for brystkræft. Opponenter var professor Anders Bonde Jensen, Århus Universitetshospital, professor Neil K. Aaronon fra Amsterdam Universitet, og professor Torben Jørgensen fra Københavns Universitet.

Hanne begyndte sin forskning, fordi flere og flere danske kvinder overlever brystkræft. Det er jo i sig selv vidunderligt, men det betyder også, at rigtig mange kvinder må lære at cope med de problemer, der følger i kølvandet på at have modtaget konventionel behandling. De problemer mange kvinder oplever efter operation og kemo, er symptomer på depression og angst. For at få sat lidt tal på, så får mere end 5000 danske kvinder årligt stillet diagnsen brystkræft. Nylig forskning har fundet symptomer på depression hos 15 % af disse kræftpatienter indenfor de første 4 måneder efter diagnosen. Og anden forskning peger på, at depressivitet og angstsymptomer, såvel som andre psykologiske og somatiske symptomer også er udbredt efter afsluttet behandling. Inden Hannes forskningsprojekt startede, fandtes der mindre randomiserede undersøgelser af bruges af MBSR (mindfulness baseret stress reduktion) overfor brystkræftpatienter, der fandt statistisk signifikant effekt. Men for det første manglede disse undersøgelser en længere follow-up periode, og dernæst et større antal deltagere. Disse mangler har Hannes forskning nu rådet bod på, idet hun har undersøgt effekten af MBSR hos en stor gruppe på 336 deltagere, samt efter 12 måneders follow-up.

Hanne Würtzen forsvarer til Ph.D

Resultater:

Hannes forskning viser signifikant forskel mht angst og depression mellem MBSR og kontrol gruppen, som modtog sædvanlig behandling. Dvs at de kvinder, der modtog MBSR undervisning oplevede en bedring af symptomer på angst og depression, sammenlignet med de kvinder, der modtog sædvanlig behandling. Ydermere fandt Hanne, at jo værre kvinderne havde det fra start af, jo større forbedring oplevede de. Hvilket måske ikke er så underligt endda, da de kvinder, der har det værst, er mere motiverede til at træne mindfulness derhjemme i 45 min dagligt, og derved også kan opleve en større forbedring i symptomer, eller rettere en mindre byrde ift de symptomer, de nu engang har. Ud fra den forudsætning at mindfulness evnen, vores evne til at kunne observere neutralt og acceptere nuét, som det er, gør det muligt for os at lære at se og opleve vores symptomer som noget, der kommer og går, uden at blive fanget ind af fx bekymrende tanker og angst. At få kontakt til den del af en selv, der er større end kræften, større end de symptomer man oplever, og derved opleve større overskud og mindre lidelse/mindre byrde.
Hanne konkluderer :”Undersøgelsens resultater styrker hidtidig identificeret effekt af MBSR på angst, depression og distress blandt kvinder opereret for brystkræft og bidrager med ny evidens for gunstig effekt på disse psykologiske outcomes også efter 12 måneders follow-up. Den identificerede effekt af MBSR på selvrapporterede byrde af brystkræftrelaterede symptomer er unik og viser MBSR som en psykologisk intervention med mulig positiv effekt på somatiske sympomer blandt kvinder opereret for brystkræft” (side 81 i Ph.D thesis).

Forhåbentlig er Hannes forsning og flotte resultater med til at kunne integrere MBSR som en billig og effektiv intervention overfor kvinder opereret med brystkræft ift at lære dem at leve som cancer-overlevere med de udfordringer det giver i form af risico for angst og depression, samt andre somatisk bivirkninger ved den konventionelle kræftbehandling.  Men som Hanne påpejede til slut i sit forsvar, kræver denne integration et større fokus på, hvem der underviser i mindfulness. Mindfulness er meget udbredt, og man kan fx lytte til mindfulness-musik, mens man får lagt en ansigtsmaske mm. Et sådan mis-brug er selvfølglig med til at udvande mindfulness som en effektiv intervention i det offentlige rum. Derfor skal der mere fokus på underviserens kvalifikationer, hvilket jo egentlig ikke så mærkeligt. Indenfor sundhedssystemet kræves der, at personalet er videnskabeligt uddannet, og har bevis for, at de er det. Hvorfor skulle det være anderledes, når det kommer til MBSR/mindfulness  som intervention? Her må et minimumskrav være en sundhedsfaglig grunduddannelse, gerne psykolog, psykiater eller læge, samt en længerevarende egenpraksis i mindfulness meditation og et uddannelsesforløb efter de standarder, der stammer fra Center for Mindfulness, UMASS

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011