Det Danske Institut for Stress

Mindfulness som resiliensressource



Når man klarer sig, og har et godt liv, PÅ TRODS af hårde odds. Det der også kaldes at være "mælkebøtte barn". Resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience, og betyder elasticitet, spændstighed og evnen til at rette sig op. Resiliens defineres som en proces, der betegner relativ positiv udvikling på trods af udsættelse for signifikant risiko, stress eller traume. Sådan skriver min gamel underviser og professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Dion Sommer i månedens udgave (2015, nr. 04) af "P-Psykologernes fagmagasin". Temaet er som sagt Resiliens, og resiliensforskningens udvikling. Og interessant er det jo, at mindfulness nævnes som en resiliensressource :-) Det vil med andre ord sige, at evnen til mindfulness, at være nærværende og bedre at kunne rumme og være i kontakt med ubehag, er en beskyttende faktor, der nedbringer symptomerne på stress og depression. 

Professor Dion Sommer skriver videre:

Der skal være 2 betingelser til stede, for at der er tale om resiliens: 1) Udsættelse for signifikant risiko 2) Opnåelse af positiv udvikling på trods af risiko. 
Forskningen forklarer, hvorfor nogle mennesker med en stærk problematisk opvækst, klarer sig "på trods" og "bedre end forventet". Empirisk resiliensforsning er beskeden i Danmark, hvorimod den internationalt er meget omfattende. Forståelsen af resiliens har ændret sig markant gennem mere end 40 år. Generalt har resiliensforskningen udfoldet sig i fire bølger:

1. Usårlighed: Første bølge kom 1960-70´ernes forskning til udtryk i begrebebet ego-resilient. Resiliens blev forstået som særlige personlighedstræk, der gør, at individet kan stå imod risici. I den periode talte man også om, at udsættelse for belastning i live ligefrem kunne have en hærdende effekt.

2. Sårbarhed og beskyttende faktorer: Anden bølge i 1980érne forstod resiliens som langt mere kompliceret end en usårlig personlighed. Nu kom der fokus på at identificere og beskrive de mange sårbarheds-, men især beskyttende faktorer, som kan skabe resiliens.

3. Intervention: I tredje bølge i 1990érne kom der øget fokus på intervention. Forskningens resultater blev nu brugt til konkrete indgreb eller forebyggelse, som kunne fremme resiliens. Fx ved at skabe "positive vendepunkter" ved aktivt at fremme beskyttende faktorer.

4. I Fjerde bølge, hvor forskningen nu befinder sig, ses en dynamisk og relationel forståelse af resiliens-kendetegnet er interdisciplinær forklaringsmodeller.

Mindfulness som resiliensressource:

Forskning forbinder mindfulness ( bl.a. evnen til at være tilstede i nuet) med oplevelser af fysisk og psykologisk velbefindende. Derfor er det interessant at undersøge, hvorvidt mindfulness kan virke som resilliensressource for mennesker, som har oplevet traume og depression. Det har en disputats fra Georgia State University, USA, undersøgt.
529 deltagere blev rekrutteret. Hver enkelt blev undersøgt for deres udsættelse for traume ved hjælp af Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5, APA 2013). Herefter udfyldtes Five Factor Mindfulness Questionnaire samt diverse test af resiliens samt forekomsten af depressive symptomer. Deltagerne blev herefter opdelt i grupper: En med og en uden traumesymptomer, samt en med og en uden tegn på depression. 
Undersøgelsen viste en sikker sammenhæng mellem mindfulness og traume-og depressions-symptomer. Når mindfulness steg, så faldt forekomsten af symptomer signifikant. Resultatet støtter andre undersøgelser. De har vist, at en mindfulness tilgang til livets problemer reducerer stress og depressive symptomer. Desuden har øvelser i mindfulness, brugt som intervention, vist sig nyttig i behandlingen af psykologiske problemer. Forfatteren trækker nogle konsekvenser for forebyggelse af psykologiske problemer. Øvelser i og læring af mindfulness kan ruste mennesker til i tide at cope med problemer og kan derved fungere som en opbygning af personlig resiliens. (Benita fremhævninger i afsnittet).
Kilde: Neelarambam, K. (2014). "Trait mindfulness as a mediator of resilience, depressive symptoms, and trauma symtpoms". Doctoral Thesis, Atlanta, Georgia. 

Resiliens som global sundhedsstrategi.

Vi ser dagligt i medierne strømme af mennesker, familier med børn og unge,traumatiserede, måske torturede, flygtende fra deres eget land. Andre bliver, hvor de er, men lever med store afsavn og trusler mod deres sunde udvikling. Det har øget interessen for resiliensforskning, da den både undersøger og baserer intenvention på menneskers måde at håndtere risikable livsforhold på. At fremme beskyttende faktorer og skabe positive vendepunkter, fx i børns-og unges liv, er her i fokus. Intervention betyder handling på flere niveauer, fra samfundsmæssige til lokale og individuelle. Jo flere man kan påvirke i gunstig retning, desto større chance for at opbygge resiliens. En af de absolut førende resiliensforskere, Ann Masten fra University of Minnesota, USA, jar for nylig fremlagt den første globale sundhedsstrategi med udgangspunkt i en ressourcetænkning-dvs resiliens. 
Som noget nyt er forskningen begyndt at interessere sig for resiliens tværkulturelt og multikulturelt. Grunden er, at intervention ikke kan baseres på en universel manual, men skal indlejres i en kulturel kontekst. Fx i Basothokulturen i det sydlige Afrika blev man opmærksom på bhoto, en markant større vægt på gensidighed mellem mennesker (interdependens) end i vores vestlige individualiserede kultur( independens). Resiliente unge i Bashoto er megt tæt forbundet med supportsystemer (ressourcer) i lokalsamfundet. Desuden er de loyale over for Bashotos værdier, som kræver ubetinget respekt over der den ældre generation. Intervention i det samfund over for børn og unge må nødvendigvis bygge på andre strategier end interventioner  i Danmark. 

 

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011