Det Danske Institut for Stress

De 5 førende myter om mindfulness



Mindfulness meditation oplever en sand revolution i øjeblikket, både international og i Danmark. I en sådan udbredelse opstår der altid forskellige myter. Kender du de 5 mest udbredte myter om mindfulness meditation? Hvis ikke kan du her læse hvad der er sandt og falsk indenfor området.

Inspireret af Elsiha Goldstein, Ph.D., medforfatter til bogen "A MBSR workbook".

Myte # 1: Mindfulness handler om at tage en pause, berolige sindet og reducere stress.

Ifølge Elisha Goldstein er det den førende myte indenfor mindfulness området, sandsynligvis fordi det er den vigtigste motivation, der bringer folk her i Vesten til meditationspuden. Folk kommer ikke for at blive oplyst (Awakening), men netop for at få nogle værktøjer til at reducere stress; afhjælpe kroniske smerter, linde angst og depression mv. Og det er da også netop her, MBSR forløbet har sin styrke, fordi det er et tilpasset program, der henvender sig til nybegyndere udi mindfulness meditation. Der bliver talt et almindeligt sprog, og det foregår i en sekulær kontekst uden røgelse og mantraer.
Men det ultimative mål med mindfulness meditation er ikke blot at være et redskab til stress reduktion. Det er snarere for den enkelte udøver at blive bevidst om, hvordan sindet arbejder; de mentale-, emotionelle- og fysiske processer, og opdage den indre forbundethed mellem mennesker. Det handler også i høj grad om at blive mere venlig og imødekommende overfor sig selv og andre.

Mine egne erfaringer som MBSR-lærer, med over 20 underviste MBSR forløb i bagagen, er, at folk i starten oplever, hvor travlt deres sind har. At tankerne hopper rundt, og man ingen kontrol har over, hvor opmærksomheden er henne. Men ret hurtigt begynder man at få en fornemmelse af, at man kan observere, hvor opmærksomheden er, og bringe den tilbage til et fokuspunkt, fx åndedrættet. Og man oplever, at når tankerne falder lidt til ro, kan kroppen få lov at slappe af. Det er her man oplever afslappelse og en mental pause. Og på det fysiske plan er afslappelse lig en aktivering af det parasympatiske nervesystem, hvilket reducerer stress.
Der er bestemt ingenting i vejen med at bruge mindfulness meditation på denne måde, og med dette formål, men mindfulness meditation har så meget mere at byde på.

Paradokset ligger i, hvem der gør hvad. Hvis vi stræber for meget efter mental og fysisk afslappelse, opnår vi ofte det modsatte. På den anden side; hvis vi ”bare” øver os i at være nærværende og rummende overfor nuét som det er; overfor de tanker, der nu engang er her, og overfor de føleler og kropsfornemmelser der er, så har de det med at give slip på os, helt af sig selv. Vi behøver ikke gøre noget. Vi skal ”bare” øve os i at møde det, som er, med accept. Som man siger på engelsk ”holding what is in a kind awareness”.

Myte #2: Du har brug for masser af tid samt et særligt fredsfyldt sted, for at mediterer. Omgivelserne skal være i orden!

Sådan forholder det sig faktisk ikke. Sindet kan trænes i nærvær på mange måder. Vi kan gøre det liggende, siddende, stående, gående og mens vi laver blive yoga-øvelser. Med øvelse kan vi også træne nærvær når vi står i kø i supermarkedet, putter vasketøj i maskinen, skændes, er i bad osv. Det vigtigste er ikke, at omgivelserne er på en bestemt måde, men at du gør det, der virker for dig. Nogle af mine MBSR deltagere fortæller mig, at deres børn kommer ind og er med lidt af tiden, når de mediterer, og min stemme fylder rummet og guider i fx en body scan. Jeg synes det er rigtig, rigtig fint. Og det er bedre at gøre forsøget, og have intentionen, end helt at give op og ikke få mediteret, fordi ungerne fx ikke er stille.
Som udgangspunkt er det ønskværdigt at skabe tid til en formel mindfulness praksis. Lidt på samme måde som hvis vi går i bad hver morgen. Det er ikke noget vi skal tage stilling til hver dag, det ligger på rutinen. Det er der mange, der allerede har arbejdet det ind i deres hverdag; læger, advokater, skolelærer, it-konsulenter, sekretærer, tandlæger, psykologer, sygeplejersker, direktører, ja selv nogle politikere mediterer regelmæssigt.

Min egen erfaring er, at det kræver en formel mindfulness praksis hvis vi vil opleve en større frihed i sindet, og høste de frugter mindfulness meditation kan give. De kommer ikke af sig selv, bare fordi vi gerne vil det. Men samtidig sker der også det, at mindfulness/vores indre nærvær begynder at opstå mere spontant af sig selv i dagligdagen. For mit eget vedkommende når jeg henter børnene i SFO, når jeg laver mad, træner pilates osv. Som den indiske poet Kabir sagde i 1500-tallet” “Wherever you are that’s the entry point.”

Myte # 3: Mindfulness handler om fokus og koncentration.

Svaret er her både/og. At træne sindet i koncentration er et skridt på vejen, og en nødvendighed for at vi kan opnå indsigt i sindets vanemønstre, og herefter en begyndende frihed til at bryde de mønstre, der ikke er hensigtsmæssige. Igen, man kan træne mindfulness med det formål at styrke sin evne til koncentration. Og det kan være meget gavnligt, hvis man fx er studerende, og har svært ved netop at holde fokus, eller hvis man har brug for det i sit arbejde. Men mindfulness handler om at træne opmærksomheden (cultivating awareness). Og evnen til koncentration er kun en delmængde af, hvad opmærksomheden er som funktion, og hvilke egenskaber den har.

Myte #4: Mindfulness er kun for mennesker, der i forvejen er til meditation og det alternative.

Endnu en falsk myte om mindfulness. På mine MBSR hold kommer rigtig mange mennesker, der aldrig har mediteret før, og ej heller interesseret sig for ”New Age” eller det alternative. Meditation er blevet ”stuerent” i takt med den videnskabelige evidens indenfor MBSR forløbet. Valideringen sker i takt med at der udvikles teorier omkring, hvorfor mindfulness meditation virker, men også den neurovidenskabelige forskning, der bekræfter at mindfulness meditation har positive virkninger i hjernens integrerende funktioner, er med til at gøre mindfulness meditation mainstream. Mindfulness meditation er for Hr. og Fru. Danmark, alle kan være med, uanset uddannelsesniveau og hudfarve. Evnen til nærvær er en almen menneskelig evne, vi alle kan træne. Det der betyder noget i den henseende er kun motivation.

Myte # 5: Mindfulness/MBSR-lærer er altid mindfulle.

Svaret er nej. På god og ondt. Godt fordi det ikke sætter MBSR-læren op på en pidestal af urealistiske forventninger. Ligesom Elsiha Goldstein kan jeg som erfaren MBSR-lærer tilslutte mig, at jeg bestemt også har mange ”mindless moments”, hvor tingene bare kører på automatpilot. At være veltrænet udi mindfulness betyder ikke, at man ikke havner i konflikter og skænderier. Det kan min mand skrive under på. Og mit eget sind har bestemt også været, og er, en udfordring. Et sind der har tendens til depressive tanker. Men netop fordi det forholder sig sådan, og fordi jeg kan se, at min evne til observation og være nærværende med uroen, irritationen, nervøsiteten, hjælper mig, er jeg en forhåbentlig troværdig mindfulness lærer. I´m doing time, og læringen kommer indefra. En læring der gør, at jeg hurtigere kommer ud af konflikten; hurtigere kommer tilbage i balance. En læring der gør, at jeg bedre kan grine af mig selv; tage mig selv mindre seriøst på den befriende måde. Bedre kan nyde mine drenges knusere og møde dem med tålmodighed og kærlighed. Ikke altid, men oftere og oftere.

 Myth # 6: Mindfulness kan gøre verden til et bedre sted.

Nu var der jo kun 5 myter, og den sidste her er faktisk sand :-). Som den berømte zen-lærer Thich Nhat Hanh siger, “Peace in oneself, peace in the world.”

Mvh Benita Holt Rasmussen,
Birkerød d. 12/11 2014 

 

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011