Det Danske Institut for Stress

Debat om mindfulness i medierne



Mindfulness er ingen mirakelkur mod stress, skriver Ugebrevet A4. Udtalelsen stammer fra psykolog og arbejdslivsforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson. Det er en interessant debat, der er sat igang, som jeg byder velkommen. Jeg vil gerne, efter bedste evne, sætte Baldurssons påstand ind i en større kontekst:

1) Først er der i Danmark ikke enighed omkring, hvordan man definerer stress. Indenfor stress forskningen eksisterer der forskellige paradigmer. Der er de belastningsorienterede teorier,der definerer stress som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet. Altså stress som stimuli. De belastnings-orienterede teorier står stærkt i Danmark, hvor man typisk prøver at tilpasse omgivelserne til den enkelte. For mig at se, hører Einar Baldurssons argumenter hjemme her, idet han er fortaler for, at man skal tilpasse/ændre det stressede arbejdsmiljø, så de ansatte ikke belastes unødigt. Der findes også et paradigme, hvor stress forstås som en individtilstand, altså en reaktion. Fx. definerer den danske læge og stressforsker Bo Netterstrøm stress som en individtilstand karakteriseret ved kombinationen af anspændthed og ulyst. Stress kan også forstås som et samspil, hvor stress defineres som en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket kan resultere i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred.

Det er klart, at hvis vi ikke forstår det samme, når vi snakker stress, så kan vi heller ikke være enige, når det kommer til intervention. Nogle vil fokusere på intervention på virksomhedsniveau, andre på individniveau. Men man kan ikke pr definition sige, at noget er bedre/dårligere end noget andet.

2) Dernæst er det vigtigt at få sat ”mindfulness” ind i et større kontekst. Vi bruger ordet mindfulness, men hvad er det vi hentyder til ? og i hvilket format ? Mindfulness, eller bevidst nærvær, defineres hos Center for Mindfulness, UMASS, som vores evne til at være bevidst nærværende og tilstede i nuet, på en ikke-dømmende, venlig måde. Der er videnskabelig evidens for, at når mindfulness meditation formidles i det format, der hedder ”mindfulness baseret stress reduktion/MBSR” og ”mindfulness baseret kognitiv terapi/MBCT”, så kan disse metoder forbedre det mentale helbred,herunder mindske symptomer på stress, angst og depression. De kan forbedre helbredsrelateret livskvalitet, samt forebygge tilbagefald af depression for patienter med tre eller flere tidligere episoder. Det konkluderer bl.a. Ph.D og overlæge Lone Fjorback, og Ph.D Jacob Piet.
MBSR og MBCT forløbene er længere forløb over 8 uger, med ugentlige sessioner i mindfulness meditation, hjemmearbejde og en dag i stilhed. Når man snakker om, at mindfulness er evidensbaseret, er det disse forløb, man henviser til. Det er der ikke særlig megen fokus på i Danmark. Yderligere må man kun kalde sin undervisning  MBSR/MBCT, hvis det reelt er det, man laver. I Danmark udbydes der ”mindfulness-kurser”, og det kan være hvad som helst. Der er ingen krav til hverken indhold eller formidlerens kvalifikationer. Alle og enhver kan sige, at det de laver, er mindfulness. Og indenfor erhvervslivet er der typisk ingen krav til uddannelsesniveau hos udbyder. Men fra Center for Mindfulness, UMASS, side er der krav til underviseren, bla skal han/hun have en sundhedsfaglig grunduddannelse samt have flere års egen meditationspraksis, før han/hun er istand til at formidle mindfulness til andre på en forsvarlig måde.

 Jeg er bestemt ikke enig i, at mindfulness kan sammenlignes med en mirakelmikstur, smertestillende medicin, eller et powernap. Hvis man tror det, ved man ikke, hvad mindfulness træningen og den udviklingsproces der sættes igang, går ud på. Mindfulness træning er ingen mirakelkur, det er jeg enig i. At træne sin evne til bevidst nærvær, og blive bedre til at kunne respondere bevidst under stress i stedet for at reagere instinktivt, eller automatisk, kræver seriøs og længerevarende træning. Det lærer man ikke på et ét-dags eller to-dags kursus. Disse kurser kan i bedste fald motiverer deltagerne til at begynde den egentlige mental-træning, og integration af mindfulness i ens liv. At sammenligne mindfulness med smertestillende medicin er lidt ironisk, fordi MBSR hører hjemme i en integrativ medicins kontekst, hvor man underviser i sammenhængen mellem krop og sind, lærer at lytte sin kroppens signaler, og netop ikke bedøve dem medicinsk. Mindfulness har heller intet at gøre med et powernap, eller en morfar. Man træner ikke mindfulness for afslapningens skyld. Man træner mindfulness for ar blive bedre til at kunne tackel de udfordringer, det er at være menneske, og kunne rumme nuét som det er, også selvom der er uforudsigelighed, prikkerunder, sygdom osv. Hvis man oplever afslapning, kan det betragtes som en positiv sidegevinst, men det er altså ikke formålet med træningen. Til sidst vil jeg gerne nuancere forståelsen af ”accept” delen af mindfulness-træningen. Det er rigtigt, at man i mindfulness undervisningen træner i at kunne accepterer núet, som det er. Men accept betyder ikke passiv resignation. Altså at man som medarbejder bare må øve sig i at acceptere det tempo, og den arbejdsbelastning, der nu engang er. Igen, det handler om at man tager ansvar for, og respondere på den situation, man er i. Og hvis responsen kræver, at man handler overfor sin leder, så er det, det man gør. Jeg tænker tit på mennesker som Nelson Mandela eller Dalai Lama. De er begge ikoner, mange mennesker ser op til, inklusiv undertegnede. Hvad gør dem ekstraordinære ? De var i stand til at vokse gennem lidelse/de udfordringer de mødte på deres vej. Og de er mennesker, der har styrke til at ændre det samfund, de omgivelser, de er en del af.
I bund og grund handler mindfulness træningen om at få en større valgfrihed. At kunne være nærværende i øjeblikket, så vi kan vælge den, efter omstændighederne, mest optimale respons.

Venlig hilsen

Benita Holt Rasmussen,

 

 

 

 

 

 

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening
Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Facebook

Letterhead



T: 30283985

E: kontakt@institut-for-stress.dk

Det danske Institut for Stress Copyright 2011