Tilbage på arbejde efter stress

Er du ved at være i slutningen af en stresssygemelding? Hos langt de fleste melder der sig rigtig mange spørgemål i forbindelse med at skulle tilbage til sin gamle arbejdsplads og kolleger.

Som udgangspunkt er det ikke nødvendig, at man er helt fri af stress-symptomer, før man starter op på arbejde igen. Årsagen er, at det er tilrådeligt at starte langsomt op med lette rutineprægede opgaver i en såkaldt “Tilbage Til Arbejde” TTA plan.

Eksempel på TTA-plan

På ovenstående billede ser du et eksempel på en timeoptrapning i en TTA plan. Det er meget almindeligt at ligge en restitutionsdag om onsdagen. Der er som sagt kun tale om et eksempel til inspiration. TTA planen stammer fra et opslagsmateriale lavet af Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg Universitetshospital, der hedder “ 8 brancher og stress”

Grønne, gule og røde arbejdsopgaver

Som led i en god og realistisk TTA plan er også en filtrering af arbejdsopgaver, så du som medarbejder starter op med opgaver, som du kan overskue. Et værktøj i dette arbejde er at inddele dine arbejdsopgaver i tre kategorier eller farver:

De grønne arbejdsopgaver:

Disse opgaver kan du starte ud med. De er præget af hhv. at være 1) rutineprægede og 2) forudsigelige. Det er afgrænsede og veldefinerede opgaver, hvor det er muligt at holde mange små pauser. D skal selvfølgelig være meningsfulde opgaver for dig.

De gule arbejdsopgaver:

Disse opgaver kan du gå igang med efter kort tid. Det er opgaver, hvor du kan arbejde mere selvstændigt, men hvor du har mulighed for sparring med en kollega. Dvs du skal selv kunne prioritere og skabe overblik.

De røde arbejdsopgaver:

Disse opgaver er nogle, som du kan klare på længere sigt. De er såkaldte ekspertopgaver, som kræver 1) overblik, 2) koncentration, 3) har korte deadlines og 4) har krav om højt tempo

Andre opmærksomhedspunkter

Ud over at starte langsomt op med nemme opgaver i starten, kan det også anbefales en vis fleksibilitet i forhold til mødetid samt muligheden for at arbejde hjemme, måske 1-2 dage om ugen. Disse to forhold er ikke kun relevante ift genoptrapning, men også en måde at forebygge stress på.

Du kan som medarbejder lave et udkast til en TTA plan, måske i samarbejde med din læge og/eller hvis du har en TR, tillidsrepræsentant, på din arbejdsplads. Planen kan være udgangspunkt for en forhandling, som både du og din leder er tilfredse med.

Mangder du inspiration til, hvordan du kan vende tilbage til arbejdet efter en længere sygemelding, så tag et kig i bogen “Tilbage efter Stress” af erhvervspsykolog Rasmus Lund-Nielsen (2018)

Mobning på arbejdspladsen

Hvad er mobning på arbejdspladsen?

Mobning er den vedvarende krænkelse af andre på arbejdspladsen. Hvert år bliver ca. 12% af alle voksne danskere udsat for noget, de selv vil betegne som mobning. kilde: BFA

Arbejdstilsynets definition

Ifølge Arbejdstilsynet går grænsen ved, at ofret ikke er i stand til at forsvare sig effektivt:

“Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt.”

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg oplever mobning på mig arbejdsplads?  

  • Sig fra overfor den, du oplever er mobberen. Gerne mens andre kolleger til stede. 
    vær tydelige i dit ordvalg; sig, at du oplever deres adfærd som krænkende, og hvis det ikke stopper, vil du gå til din leder med det. 
  • Stopper mobningen ikke, så tag fat i din tillidsrepræsentant, eller arbejdsmiljørepræsentant. Gå til din leder for at have et mælings-møde. 
  • Fag fat i din fagforening for råd og vejledning
  • Ring evt. til arbejdstilsynets akuttelefon for mobning på arbejdspladsen på
     Telefon 70 22 12 80. Åbningstid: man-tors:8-15. Fre: 8-14.

Nyttige links:

Pårørende til stressramt

Hvordan opdager du, at en du holder af, er ramt af stress?

Stress rammer både meget genkendeligt, men også individuelt. Husk på, at den stressramtes krop er i alarmberedskab, fordi han/hun ikke i øjeblikket har de ressourcer der skal til, for at overkomme de krav (indre eller ydre krav), der stilles. Når kroppens alarmberedskab aktiveres, påvirker det både kroppen rent fysiologisk set, men det påvirker også opmærksomheden og det mentale. Her bliver opmærksomheden mere snæver og negativ, vi får tunnelsyn, og har nemmere ved at få øje på alt det, der er galt i vores liv.

Det er sandsynligvis de adfærdsmæssige stress symptomer, der er nemmest for dig at observere som pårørende. Det kan være, at du har lagt mærke til nogle af punkterne på denne liste over typiske adfærdsmæssige stresssymptomer?:

  • Flere konflikter.
  • Ændringer i spisevaner (overspiser eller glemmer at spise).
  • Øget instag af stimulanser, fx alkohol eller slik/chokolade.
  • Humørsvingninger.
  • Rastløshed.
  • Glemsom
  • Social tilbagetrækning.
  • Nedsat humoristisk sans.
  • Øget sygefravær.

Den stressramte ændre sig, og du kan have svært ved at genkende ham/hende, som hun/han plejer at være. For at få en vurdering af, hvor slemt det står til, så prøv at tænke lidt tilbage på, hvornår du først lagde mærke til de første ændringer? Er det et par uger siden, eller flere måneder siden, eller endnu længere? Skete der nogle synlige ændringer i den stressramtes liv på det tidspunkt? Det kan være alt fra, at han/hun fik nyt job, eller blev fyret. Det kan være at han/hun snakkede om, at der er sygemeldte kolleger på jobbet? Er der blevet øget arbejdspres på studiet? Er der konfliker og skænderier på hjemmefronten?
Er symptomerne blevet værre? Hvordan? Nogle af de stresssymptomer, der først kommer efter længere tid stresspåvirkning er kognitive vanskeligheder. Dvs at din stressramte begynder at være glemsom, eller måske virker ufokuseret?

Ofte sker det, at den stressramte selv er blevet ”fartblind”, dvs har vænnet sig til at løbe hurtigere, og derfor ikke selv er klar over, hvor meget han/hun egentlig er ramt af stress. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende, hvis du mistænker stress, at du på en sød og ikke-anklagende måde snakker med din kære om, at nu skal der stoppes op.

Hvad kan du som pårørende gøre?

-Bed din stressrante om at gå til egen læge, eller tag med til lægen for at hjælpe med at tegne et nuanceret billede af stressforløbet. Skriv gerne svarene på spørgsmålene omkring varighed og stresssymptomer ned inden.

-Bed din stressramte om at sygemelde sig på arbejdet/til sin nærmeste leder. Det kan også være HR, eller tillidsrepræsentanten, hvis det er en større arbejdsplads. Hvis din stressramte er studerende, så at henvende sig til studie vejleder. 

En tommelfingerregl: Husk at hvis din pårørende har været ude for et egentlig stresskollaps, så er en tommelfingerregl, at han/hun skal sygemeldes på fuld tid i minimum 3 måneder, hvorefter han/hun kan starte langsom op igen med lette opgaver i en  deltidssygemelding over 2-3 måneder. Under deltidssygemeldingen trappes der langsom op med arbejdsopgaver, både mht kompleksitet og arbejdstimer.

NB! brug venligst ikke kommentarsporet, da det ikke bliver besvaret.